Bent Otto Hansen, forfatter og indlæser, har skrevet et vigtigt essay om indlæsningens kunst på Forfatterstemmer.dk.
Vi så og hørte ham på årets Vild med Ord festival.
Indtalende eller indtagende
Blog om løst og fast fra Forfatterstemmer.dk + lidt ekstra så som løsrevne digte, kontekstflængende flæberier, oprob til folk et. fucking c.
Søg i denne blog
onsdag den 28. april 2010
fredag den 16. april 2010
Boksen som jeg-transformatorisk konstruktion
Boksen som jeg-transformatorisk konstruktion
Man finder bokse i mange sammenhænge. Den katolske kirke har én, telefonselskaberne har én, tryllekunstneren har én, ja selv Supermand har en boks, som han bruger til at skifte identitet i. Med ForfatterstemmeBoXen har vi givet litteraturen én. I april måned 2010 lavede vi en boks med udstyr til optagelse af digtoplæsninger. Boksen blev opstillet på en litteraturfestival, og var mest af alt ment som en gimmick, der skulle skabe lidt opmærksomhed på digtoplæsningen som sådan og vores website, Forfatterstemmer.dk, i særdeleshed.
Vi valgte at fremstille ForaftterstemmeBoXen, fordi boksen som fænomen rummer en masse potentiale. Traditionelt set er Boksen et rum, der forbedrer og ophøjer mennesket, ganske som alkymisten på magisk vis transformerer det uædle metal til guld. I vores tilfælde ophøjes man fra almindelige ukendt person til kendt (om end kun for et kort øjeblik) forfatter. Dette er i hvert fald tesen.
Lad mig prøve at forklare: Det er sådan, at boksen forstået som lille, lukket privat rum, som er opstillet i et større offentligt rum, og som vi kan gå ind i for at opnå et øjebliks privathed, har funktion af at (og dette kursiverer jeg lige og påhæfter tre udråbstegn for effektens skyld) transformere den sjælelige substans fra ét niveau til et højere!!! Et komparativt blik på boksen i andre kulturelle sammenhænge giver et fingerpeg om, hvad der er på spil i ForfatterstemmeBoXen – på den måde kan jeg måske forklare den utrolige popularitet, som boksen fik på Vild med Ord festivalen i Århus, en lørdag i april måned i det herrens år 2010.
I flere forskellige kontekster finder man en eller anden afart af Boksen, defineret som et lukket, privat rum, der er placeret i et større, offentligt rum. Boksen giver det enkelte menneske mulighed for at opnå privathed og træde bort fra menneskemængden. I dette privathedens rum sker der forunderlige ting; den troende katolik får syndsforladelse i skrifteboksen og renses for sin skyld, og i telefonboksen går Supermand fra at være den dødelige og svagelige Clark Kent til uovervindelig superhelt.
I den katolske skrifteboks opnår mennesket for et øjeblik renhed; i skrifteboksen får det besudlede menneske absolution, og renses for sine synder. Det timelige subjekt ophøjes til det uskyldsrene menneske. Men hvad er det, der sker? I den katolske skrifteboks etableres der en forbindelse til det Hellige. Boksen er så at sige en port til en metafysisk dimension, en slags "Beam me up, Scottie" bare for troende katolikker. Samme mekanisme er på spil, når Clark Kent træder ind i telefonboksen – i telefonboksens skjul (i dens privathed) etableres der en forbindelse til det Hellige, som transformerer Supermand til den Rene og Unedbrydelige. Dette er i øvrigt alkymi; det er en transformation af substansen, ikke blot formen – en raffinering af det urene til det rene. Det er ganske som med vand, der gøres til vin, og som nadvervinen, der transformeres fra almindelig vin til Jesu blod (transsubstantionen, hedder det vistnok…)
Der er naturligvis afgørende forskelle på Supermand og en (syndig) katolik; den mest iøjnefaldende må være, at Supermand bibeholder sine superkræfter, når han forlader telefonboksen, imens katolikken er dømt til at vende tilbage til sin syndige og timelige krop. Ligheden imellem skriftestolen og den telefonboks, som Supermand vælger at klæde om i, er derfor strukturel; begge rum transformerer (egentlig: raffinerer) mennesket fra en lavere eksistens til en højere!
Samme struktur gør sig gældende i ForfatterstemmeBoXen. Det anonyme menneske transformeres til den Store Forfatter i boksens privathed! ForfattestemmeBoXen er simpelthen en port til det Hellige rum af flydende honning og evig litteratur!!! (igen er jeg nødt til at vedhæfte de tre udråbstegn) Transformationen, som brugeren oplever, er af social karakter. Imens katolikken oplever en alkymistisk-religiøs transformation gennem absolutionen (fra syndig til Ren), og Supermand går fra skrøbelig til uovervindelig, ja så forvandles brugeren af ForfatterstemmeBoXen fra ukendt til berømt, fra socialt ekskluderet til socialt inkluderet, fra ukendt litterært geni, der aldrig har fået den berømmelse og anerkendelse, der rettelig tilkommer hende, til, ja lige præcis, Forfatteren, der Verfasser, the Author, Le Auteur. Og der strammede jeg den vist liiige lidt for meget:)
Katinka My Jones
Katinka My Jones læser digte op fra "Sølv" og "Havet er sort, kysten er hvid". Hør det hele på Forfatterstemmer lige her: Katinka My Jones
tirsdag den 13. april 2010
--SKINNEBACH + BROWN + GLAZ SERUP indvier en litterær verdenssensation--
--SKINNEBACH + BROWN + GLAZ SERUP indvier en litterær verdenssensation--
Forfatterstemmer.dk har gjort et scoop – vi har hvervet dansk lyriks 3 stærkeste stemmer til indvielse af den FANTASTISKE, den UTROLIGE, den REVOLUTIONERENDE ForfatterstemmeBoX. Det sker alt sammen lørdag den 24. april kl. 13.15 – 13.59 på Vild med Ord festivalen i Filmbyen, Århus.
ForfatterstemmeBoXen er intet mindre end verdens første lydboks, der optager poetiske oplæsninger. Den katolske kirke har en boks til intime bekendelser, demokratiet har en boks til afgivelse af stemmer: Og nu får litteraturen sin egen boks til poetiske åbenbaringer! Større bliver det ikke.
Boksen bliver opstillet på Forfatterstemmers stand på Vild med Ord, og den er åben for alle, der har lyrik på hjertet. Medbring dit digt, gå ind i boksen og optag din oplæsning – så lægger vi det ud til Gud & Hvermand på Forfatterstemmer.dk.
Til at hjælpe os med indvielsen af boksen har vi fået assistance fra de helt store - det er ikke uden stolthed, at vi præsenterer Hr. Martin Glaz Serup, Hr. Lars Skinnebach og Frk. Cindy Lynn Brown! Kom og hør dem læse op fra deres digtsamlinger, indtil gulvet slår revner og taget løfter sig af lutter poesi.
Er du forhindret i at møde op og overvære oplæsningen, skal du ikke fortvivle – vi fanger lyden af det hele og lægger ud til dig på www.forfatterstemmer.dk.
Du kan allerede nu skabe lyriske vibrationer i dine øregange ved at lytte til digte af bl.a. Suzanne Brøgger, Camilla Christensen, Viggo Madsen, Niels Frank, Anne-Louise Bosmans og mange flere.
Med venlig hilsen
Thomas & Jeff
onsdag den 7. april 2010
Det magiske rum
Det magiske rum
Hvorfor bruge Internettet som talerør for forfatterens stemme? Fordi, synes vi, Internettet byder sig til som et rum, der tillader os at konservere det poetiske NU i en blivende tidløshed.
Men hvad er det poetiske NU? Når digtet aktualiseres i oplæsningen, sker der noget helt særligt; det flertydige, forstenede ord bringes til live af oplæseren, der så at sige går i ét med sit ord. – Man kan sige, at i oplæsningen får forfatteren mulighed for at vende tilbage til og i det ord, hun engang måtte give afkald på på papirets hvide kirkegård. Hvor det skrevne ord er flerstemmig allemandseje (og dermed en slags privathedens kirkegård; hvad der startede som en privat tanke i hovedet, termineres på papiret), ja så er det oplæste ord monologisk særeje i selve øjeblikket for den verbale eksekvering.
I oplæsningens flow bestemmer oplæseren suverænt, hvordan form, rytme, intonation etc. skal være. Denne magt over lydsiden giver samtidig oplæseren magten over vores reception af digtet.
Mere bør siges, tænkes, skrives herom...
Hvorfor bruge Internettet som talerør for forfatterens stemme? Fordi, synes vi, Internettet byder sig til som et rum, der tillader os at konservere det poetiske NU i en blivende tidløshed.
Men hvad er det poetiske NU? Når digtet aktualiseres i oplæsningen, sker der noget helt særligt; det flertydige, forstenede ord bringes til live af oplæseren, der så at sige går i ét med sit ord. – Man kan sige, at i oplæsningen får forfatteren mulighed for at vende tilbage til og i det ord, hun engang måtte give afkald på på papirets hvide kirkegård. Hvor det skrevne ord er flerstemmig allemandseje (og dermed en slags privathedens kirkegård; hvad der startede som en privat tanke i hovedet, termineres på papiret), ja så er det oplæste ord monologisk særeje i selve øjeblikket for den verbale eksekvering.
I oplæsningens flow bestemmer oplæseren suverænt, hvordan form, rytme, intonation etc. skal være. Denne magt over lydsiden giver samtidig oplæseren magten over vores reception af digtet.
Mere bør siges, tænkes, skrives herom...
mandag den 5. april 2010
Anne-Louise Bosmans
Så er Anne-Louise Bosmans på Forfatterstemmer. Hun læser 5 digte fra samlingen "Vi er amøber", Anblik, 2009.
Optaget på Odense Lyrikfestival, OL2010
Hør dem her: Anne-Louise Bosmans
torsdag den 1. april 2010
A. Silvestri
Mere poesi til dine ører på Forfatterstemmer.dk
Optaget på Odense Lyrikfestival, OL2010
Lige her: A. Silvestri
Abonner på:
Opslag (Atom)