Søg i denne blog

torsdag den 28. juli 2011

Litteraturisme

Den danske sommer byder som sædvanlig på lidt af hvert. Vejret veksler mellem regn og sol, kulde og varme, og indbyder somme tider til strandtur, andre gange til læsning. Mange tager konsekvensen af de meteorologiske ustadigheder, og vælger at drage sydpå for at tage en rekreationsferie i afslapningens tegn på Lanzarote eller i et badeland. Andre tager på oplevelsesferie og drager ud i det ukendte for at bestige bjerge eller hugge sig vej gennem en ufremkommelig jungle.

Andre igen (og vi er faktisk en del, der hører til i denne kategori) vælger at trodse den danske sommer og bliver hjemme – med gode bøger som trøst. Men er det nu også så slemt at blive hjemme og læse gode bøger? Går man glip af noget? NEJ! Litteratur kan give lige så mange og lige så intense oplevelser som strandferien på Lanzarote eller byferien i Rom – det hævder vi i hvert fald her på biblioteket.

Nu vil man måske spørge, om ikke den litterære oplevelse falmer i forhold til ferieoplevelsen? NEJ! En litterær oplevelse, lad os kalde det en læseoplevelse, kan være mindst lige så intens og lige så mindeværdig som en ferie. En bog kan ændre éns liv, siger man. Stor ordkunst, et medrivende plot eller bare en speciel stemning, som står skrevet med ord, kan skabe store og uforglemmelige oplevelser.

Men, kan man så igen spørge, er de oplevelser, man bibringes gennem læsningen, ikke mindre autentiske end de ”rigtige” oplevelser fra den ”rigtige”, fysiske verden? NEJ! For hvad er en oplevelse egentlig? En oplevelse er noget, der ryster os, rører os, får os til at tænke os om. Det rystende, det rørende, det nye finder man i mødet med det ukendte – og litteratur er, som al anden kunst, netop noget NYT, noget ukendt. En læseoplevelse kan derfor være lige så autentisk og ægte som alle andre oplevelser.

Som vægt for vores (fuldstændig uhyrlige) påstand, at læseoplevelsen er lige så gyldig, ægte, intens etc. som alle andre oplevelser, kan vi jo søge ned i litteraturen. I ”Livret” af Kristian Ditlev Jensen hedder det: ”Turismens svøber er vel at alle turister oplever det hele for første gang. (…) Det, der er rutine for de lokale, er enten mirakler eller katastrofer for de nyankomne.” (Jensen 2004, s. 331)

Citatet viser med den tydelighed, der er kendetegnende for (god) litteratur, at oplevelser kommer i mødet med det ukendte. Selv det mest trivielle forekommer eventyrligt for dén, som aldrig har oplevet det før. En gadefejer i Roms gader virker fortryllende og eksotisk på en nyankommen dansk turist, imens kedelige, monotone kornmarker tager sig ud som et guldtæppe på et fantastisk landskab for en sydlandsk turist. Hvad der er hverdag for de lokale, er ”mirakel eller katastrofe” for en turist. På samme måde kan litteraturen tilvejebringe nye oplevelser.

Anskuet på den måde kan litteraturen spare os mange penge, for nu behøver man ikke længere betale for vilde rejser til junglen, tage på kostbare safarier eller tage i vandland eller tivoli. Bøgernes verden byder måske i virkeligheden på flere og stærkere oplevelser end noget vandland nogensinde kan hamle op med. Så aflys rejsen til sydens varme, find på en god undskyldning for at droppe kanoturen med vennerne og skynd dig ned på biblioteket – vi har alverdens læseoplevelser, der bare venter på at blive opdaget!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar