Homo i kulturen og litteraturen | Litteratursiden

Homo i kulturen og litteraturen | Litteratursiden

Homo i kulturen og litteraturen
Homoseksuelle kan nu få kirkens velsignelse til at blive viet under Guds tag. Dermed har de homoseksuelle vundet en vigtig sejr i kampen for lige rettigheder. Mange er blevet fortørnede og vrede over dette – men begrebet ”homoseksualitet” i virkeligheden ikke så sort-hvidt, som man måske skulle tro. I denne artikel kan du læse om det bøssede ved det macho og det macho ved det bøssede. Og selvfølgelig laver vi en gennemgang af nogle af de vigtigste hovedværker i homolitteraturen, som du kan finde på dit bibliotek.

Historisk set
Men først lidt teori. Historisk set er homoseksualitet blevet stemplet som en abnorm afvigelse. Alle større samfundsmæssige instanser har medvirket til denne stempling. Kirken har brugt masser af krudt på at fordømme de homoseksuelle som syndere, der ender i Helvede. Videnskaben har søgt efter rationelle beviser i psyken og kroppen på, at homoseksualitet er en sygdom. Og de politiske magthavere har fordømt homoseksuel adfærd som decideret samfundsskadeligt.
Når kirken, videnskaben og de politiske magthavere fortæller os, hvad der er ”rigtigt” og ”forkert”, ja så bliver ”forkert” adfærd tabuiseret; adfærden forsvinder ikke, men tysses ned og skjules. Men hvor kan man så lufte de forkerte og tabuiserede tanker (handlingerne er jo henvist til at finde sted i skummelt oplyste parker og lignende)?

Teoretisk set: Queer theory
En række kloge hoveder har siden 80’erne tænkt over dette spørgsmål. De er nået frem til, at kunst og litteratur må være der, hvor de forkerte, skæve, abnorme, underlige tanker bliver luftet. Teorien kaldes queer theory. Queer (udtales qwiir) betyder noget i retning af underlig, skæv, ved-siden-af og er samtidig slang for en homoseksuel person. Queer theory handler dog ikke kun om forbudte homoseksuelle tanker, men om alle former for tabuiserede og normbrydende seksuelle aktiviteter.
Queer theory går i al sin enkelhed ud på, at menneskets identitet ikke er medfødt, men derimod konstrueret. Samtidig siger man, at opdelingen i ”rigtig” og ”forkert” adfærd er falsk. Mennesket (og verden) adlyder ikke kategorier, men er derimod flydende, og kan være (og er) både det ene og det andet på samme tid. Derfor har mange queer teoretikere brugt kræfter på at påvise homoseksuel adfærd hos de heteroseksuelle og omvendt. For alting flyder! Det etablerede kan dekonstrueres, dvs. de faste kategorier kan pilles fra hinanden og opbygges på nye måder.

Det vidste du sikkert ikke – men det er totalt homo! James Dean, Marilyn Monroe og Top Gun
Queer teoretikerne har lavet masser af underholdende analyser og fortolkninger af kendte kulturfænomener, der dekonstrueres og tillægges nye og ofte uventede meninger. F.eks. findes der studier, som undersøger, hvorfor heteroseksuelle ikoner fra 50’erne som James Dean og Marilyn Monroe bliver dyrket og hyldet af nutidens bøsser og lesbiske. James Dean er noget af det mest maskuline, der findes, og Marilyn Monroe noget af det mest feminine, men alligevel er der noget ved dem, som er tvetydigt, sløret.

Andre studier har beskæftiget sig med, hvorfor popmusik fra homoseksuelle miljøer pludselig bliver dyrket af hele den heteroseksuelle verden, der ellers normalt fordømmer homoseksuel adfærd. Hvorfor blev Scissor Sisters pludselig et hit? Hvordan kunne Village People pludselig få succes med en sang om at være bøsse i hæren? Og hvad var det lige med David Bowie og hans androgyne mand / kvinde udtryk?

Et af de sjoveste eksempel på en queer læsning er den kendte 80’er film ”Top Gun”. Tom Cruise spiller Maverick, en ung mand, der er på vej til at blive macho jagerpilot i flyvevåbnet. Han bliver forelsket i en smuk kvinde, men samtidig udfordres han af den fæle Iceman, spillet af Val Kilmer. I den officielle, normative læsning handler filmen om en ung mand i et maskulint miljø, som er på vej til at blive en rigtig mand. Ifølge queer folkene kan filmen imidlertid også læses som en ung mands kamp for at springe ud som bøsse. Der foregår et trekantsdrama mellem Maverick, Iceman og kvinden, dog forstået på den måde, at kvinden står i vejen for Maverick og Icemans forhold. Kommentarer fra filmen som ”You can ride my tail any day” gør ikke bare den queer teoretiske læsning (lidt mere) sandsynlig, det gør den også (meget mere) morsom.

Litteraturen som kampplads for den skæve seksualitet
Fra queer teoriens nedbrydning af faste, velkendte meninger skal vi nu se lidt på mere eller mindre åbenlyst homoseksuelle bøger. Mest aktuel er nok Bjørn Rasmussens ”Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet” fra 2011. Bogen handler om en 15-årig drengs sadomasochistiske forhold til sin ridelærer. Bogen indeholder passager, som går helt tæt på og helt ind i kødet. Her er (homo)seksualiteten skildret som en pinefuld nydelse/lidelse, der truer med at udslette drengen, men som samtidig rummer potentialet til at sætte ham fri, næsten som den lidende Jesus på korset.

En anden kendt homoroman er ”Døden i Venedig” fra 1912, suverænt skrevet af Thomas Mann. Også her er seksualiteten skildret som en besværlig størrelse. En mand, den ansete forfatter Gustav Aschenbach, bliver på et hotelophold i Venedig forelsket i den smukke dreng, Tadzio. Som hos Bjørn Rasmussen handler det om et forhold mellem en dreng og en mand, men hos Mann ser vi verden gennem mandens øjne. Aschenbach forsøger først skamfuldt at bekæmpe sin fascination af drengen, men lidt efter lidt giver han op, og må overgive sig til drengens skønhed. Midt i denne syndige deroute er byen samtidig hjemsøgt af døden i form af en koleraepidemi. Den rå seksualitet og fraværet af moral kobles sammen med dødens skønhed. ”Døden i Venedig” er en bog om kampen mellem fornuften og begæret, mellem det korrekte og det forbudte.

”Mikaël” er titlen på endnu en berømt homoroman, som danske Herman Bang skrev i 1904. Igen handler det om et forbudt forhold mellem en mand og en dreng. Her er hovedpersonen den franske kunstner Claude Zoret, som har adopteret Mikaël, som dermed bliver hans plejesøn. Mikaël forelsker sig imidlertid i en russisk prinsesse, og hermed starter et trekantsdrama, hvor Zoret bliver taberen. Som hos Thomas Mann er forbudt seksualitet og kunst forbundet. Mikaël er især værd at læse for Herman Bangs evne til at antyde det forbudte. Med få ord peger han på det store (det usagte), og formår dermed også at omgå tidens strenge censur, helt modsat vores nutidige Bjørn Rasmussen.

Der findes også mange gode bøger, der handler om kvindelig homoseksualitet, som f.eks. Virginia Woolfs ”Mrs. Dalloway” fra 1925, den syrede og symbolske roman ”Nattens skove” af Djuna Barnes fra 1936, eller den selvbiografiske roman, ”Anderledes” af Rita Mae Brown fra 1973. Mest kendt er måske ”Timerne” fra 1998 af Michael Cunningham, som handler om, hvordan 3 kvinder fra hver sin generation bliver påvirket af Woolfs ”Mrs. Dalloway” (heriblandt Woolf selv).
Der findes mange flere store homo bøger. Man kan finde dem på listen på Litteratursiden.dk (følg nedenstående link) eller man kan vælge at lave sin helt egen queer læsning af helt almindelige og ganske normale kulturfænomener, film og bøger. For alting flyder...

Læsninger på Stedet på Mols d. 19/8

Læsninger på Stedet på Mols d. 19/8

“Læsninger på Stedet” er titlen på en begivenhed på Mols d. 19/8, der gør læsning kollektiv OG sætter fokus på forbindelsen mellem steder og litteratur.

Forfatterstemmer orkestrerer en fælles læsning af Josefine Klougarts “Stigninger og fald” foran et panel af fagpersoner. Fagpersonerne vil perspektivere teksten ud fra deres fagspecifikke viden.
Personerne er: – Litterat Dan Ringgaard – Lokalhistoriker Jakob Vedsted – Sognepræst Betty Højgaard.

Arrangementet er støttet af RETHINK, der skal promovere Aarhus som Europæisk Kulturby 2017