SÅ er de sidste toner fra Spoken Word Festival 2011 lagt ud til fri afbelyttelse.
Lyt til VERDENSMESTEREN i Poetry Slam, Ian Keteku, sammen med kollegaen Brad Morden
Lyt til Vibeke Faldens smukke De to små skibe
Lyt til Benny Andersen
Lyt til Vigga Bro
"Kors, hvor er de dog dygtige på Forfatterstemmer!"
Link her til Spoken Word Festival 2011
torsdag den 17. november 2011
søndag den 13. november 2011
Magi! Hvad... er... det?
Magi - hvad er det? Og hvor findes det?
1) Der er tale om magi, når vi griber til rituelle, symbolske "handlinger" for at opnå et mål
2) Vi tyr til magi, når intet andet virker
1) Der er tale om magi, når vi griber til rituelle, symbolske "handlinger" for at opnå et mål
2) Vi tyr til magi, når intet andet virker
Ad 1) Hvad er magi?
MAGI er - i et antropologisk / semiotisk perspektiv - en særlig (dvs. unormal) måde at opnå mål på. Tegn (ord, dukker, billeder, lyde etc.) behandles som om, de kan udvirke en effekt på tværs af afstand og tid. Med lektor Jesper Sørensens ord i bogen "A Cognitive Theory of Magic", Altamira Press, 2007, p. 32: "Magic is about changing the state or essence of persons, objects, acts and events through certain special and non-trivial kinds of actions with opaque causal mediation." Det særlige ved den magiske handling er, at den er hyper-logisk eller (tilsyneladende) kaotisk. Hyperlogikken betyder, at de gængse naturlove er sat ud af kraft i det magiske ritual. Tegn, som kun har symbolsk værdi, bruges som instrumenter med en kausal virkning. Forbindelsen mellem årsag og virkning, mellem nålen i voodoo dukken og ofrets smerte, er med Sørensens ord "opaque", dvs. dunkel, uigennemskuelig.
1i) Lighedsmagi og nærhedsmagi
Til trods for at den magiske handling er hyper-logisk og kaotisk, kan man lave en grovinddeling af de forskellige former for magi (og magi er altså ikke så blottet for logik, som måske skulle tro) I det magiske ritual kan man ved hjælp af et tegn udvirke en effekt på et objekt eller en person tværs over tid og sted gennem lighed (Roman Jakobson kalder dette Metafor) eller nærhed (Jakobson kalder dette Metonymiske forbindelser).
Lighedsmagi er, når man prøver at opnå et mål ved at mime eller efterligne det eftertragtede mål (jeg vil være som Beckham, ergo får jeg samme frisure som han (jeg vil simpelthen ligne ham), og håber, at hans "kraft" derved tilkommer mig). Nærhedsmagi er, når man prøver at opnå sit mål ved at lade overførelsen af "kraft" ske gennem fysisk berøring eller lignende (jeg vil være som Beckham, ergo ifører jeg mig en t-shirt, han har ejet eller jeg bruger den samme brûlcreme som han).
Man kan analysere de fleste magiske tankegange og handlinger ud fra disse to analytiske greb (ligheds- eller nærhedsmagi), men visse former for magi kalder på en kombo af de to eller helt andre analytiske greb (se f.eks. Sørensen 2007). Det vigtige er dog, at magi lader hånt om virkelighedens love for kausalitet; som hintet i de to paranteser angående Roman Jakobson et par linjer oppe, så er den magiske logik muligvis SPROGLIGT sober (metaforen og metonymien er jo lingvistiske termer eller analytiske greb, om man vil). Sagt på en anden måde, så er magi "forkert" i en optik, der fokuserer på det kausale forhold mellem årsag og virkning. Magiens indre logik lader sig derimod (bedre) fange, hvis man benytter en lingvistisk funderet analytisk tilgang.
Det ligger, vil jeg lige skynde mig at tilføje, i sagens natur, at det ikke er muligt (eller ønskværdigt?) at indkapsle magiens indre struktur 100%; MAGI er flydende, amorft, og som sådan forsvinder den magiske kvalitet, når man krystalliserer det i analysen. (Jf. kunst?)
1ii) Magi er i sproget
Under alle omstændigheder er magi et sprogligt fænomen (andre mener noget andet; hvad der er min pointe, er egentlig bare, at magi lader sig analysere ved hjælp af værktøjer fra lingvistikken og andre beslægtede videnskaber, som f.eks. litteraturvidenskaben, retorikken etc.) Hvis vi vender tilbage til Beckham og det magiske forsøg på at få del i hans "kraft", så aner man en vis sproglig logik i at få del i den Beckham"ske kraft ved enten at efterligne ham eller at bruge noget, der har været i berøring med manden.
Når vi griber til magi (og enten tænker eller handler magisk), så bruger vi altså metoder, der er gangbare i sproget, men ikke i den håndgribelige, konkrete virkelighed. Magi virker i tankerne, i det narrative og litterære univers og i sproget. Dét er da interessant! Tænk, at vi moderne, civiliserede individer tror på magi! Antropologien er ved at få øjnene op for dette faktum, at magi ikke kun praktiseres af "tilbagestående", "barbariske" vilde i Amazonas regnskov eller af vore fjerne forfædre (som f.eks. Vølven eller Middelalderens hekse etc.) - Magi er derimod en integreret del af vores hverdag.
Vi behandler til tider sproget instrumentalt eller performativt (vi undgår at bruge tabuiserede ord (det er farligt at sige Djævelens navn i kirken) eller at tale om de nyligt døde eller vi kommer med udråb, der skal hjælpe os i stress-situation som f.eks. "KOM NU", "Let"s go AGF" etc.), til tider opfører vi os, som om vi befandt os i et eventyr (vi benytter os af narrative koder fra eventyrets verden, når vi bevæger os rundt i verden; vi elsker tallet 3, vi hader tallet 13, vi opdeler vores medmennesker i hjælper-modstander etc), til tider handler vi rituelt-magisk, f.eks. går vi uden om stigen, vi tror på "heldet", griber ind og hjælper os med Lotto-kuponen etc.
1i) Lighedsmagi og nærhedsmagi
Til trods for at den magiske handling er hyper-logisk og kaotisk, kan man lave en grovinddeling af de forskellige former for magi (og magi er altså ikke så blottet for logik, som måske skulle tro) I det magiske ritual kan man ved hjælp af et tegn udvirke en effekt på et objekt eller en person tværs over tid og sted gennem lighed (Roman Jakobson kalder dette Metafor) eller nærhed (Jakobson kalder dette Metonymiske forbindelser).
Lighedsmagi er, når man prøver at opnå et mål ved at mime eller efterligne det eftertragtede mål (jeg vil være som Beckham, ergo får jeg samme frisure som han (jeg vil simpelthen ligne ham), og håber, at hans "kraft" derved tilkommer mig). Nærhedsmagi er, når man prøver at opnå sit mål ved at lade overførelsen af "kraft" ske gennem fysisk berøring eller lignende (jeg vil være som Beckham, ergo ifører jeg mig en t-shirt, han har ejet eller jeg bruger den samme brûlcreme som han).
Man kan analysere de fleste magiske tankegange og handlinger ud fra disse to analytiske greb (ligheds- eller nærhedsmagi), men visse former for magi kalder på en kombo af de to eller helt andre analytiske greb (se f.eks. Sørensen 2007). Det vigtige er dog, at magi lader hånt om virkelighedens love for kausalitet; som hintet i de to paranteser angående Roman Jakobson et par linjer oppe, så er den magiske logik muligvis SPROGLIGT sober (metaforen og metonymien er jo lingvistiske termer eller analytiske greb, om man vil). Sagt på en anden måde, så er magi "forkert" i en optik, der fokuserer på det kausale forhold mellem årsag og virkning. Magiens indre logik lader sig derimod (bedre) fange, hvis man benytter en lingvistisk funderet analytisk tilgang.
Det ligger, vil jeg lige skynde mig at tilføje, i sagens natur, at det ikke er muligt (eller ønskværdigt?) at indkapsle magiens indre struktur 100%; MAGI er flydende, amorft, og som sådan forsvinder den magiske kvalitet, når man krystalliserer det i analysen. (Jf. kunst?)
1ii) Magi er i sproget
Under alle omstændigheder er magi et sprogligt fænomen (andre mener noget andet; hvad der er min pointe, er egentlig bare, at magi lader sig analysere ved hjælp af værktøjer fra lingvistikken og andre beslægtede videnskaber, som f.eks. litteraturvidenskaben, retorikken etc.) Hvis vi vender tilbage til Beckham og det magiske forsøg på at få del i hans "kraft", så aner man en vis sproglig logik i at få del i den Beckham"ske kraft ved enten at efterligne ham eller at bruge noget, der har været i berøring med manden.
Når vi griber til magi (og enten tænker eller handler magisk), så bruger vi altså metoder, der er gangbare i sproget, men ikke i den håndgribelige, konkrete virkelighed. Magi virker i tankerne, i det narrative og litterære univers og i sproget. Dét er da interessant! Tænk, at vi moderne, civiliserede individer tror på magi! Antropologien er ved at få øjnene op for dette faktum, at magi ikke kun praktiseres af "tilbagestående", "barbariske" vilde i Amazonas regnskov eller af vore fjerne forfædre (som f.eks. Vølven eller Middelalderens hekse etc.) - Magi er derimod en integreret del af vores hverdag.
Vi behandler til tider sproget instrumentalt eller performativt (vi undgår at bruge tabuiserede ord (det er farligt at sige Djævelens navn i kirken) eller at tale om de nyligt døde eller vi kommer med udråb, der skal hjælpe os i stress-situation som f.eks. "KOM NU", "Let"s go AGF" etc.), til tider opfører vi os, som om vi befandt os i et eventyr (vi benytter os af narrative koder fra eventyrets verden, når vi bevæger os rundt i verden; vi elsker tallet 3, vi hader tallet 13, vi opdeler vores medmennesker i hjælper-modstander etc), til tider handler vi rituelt-magisk, f.eks. går vi uden om stigen, vi tror på "heldet", griber ind og hjælper os med Lotto-kuponen etc.
Ad 2) Hvornår griber vi så til magi? Hvornår tænker og handler vi magisk?
Ifølge antropologen Malinowski (1884 - 1942) så griber vi til magi, når vi erkender vores teknologiske og / eller eksistentielle utilstrækkelighed og magtesløshed. Som de ovennævnte eksempler (tilgiv at de er meget sketchy og rå...) viser, så bliver vore sprog og handlinger og tankegange irrationelt magiske, så snart vi bevæger os ind i områder, hvor vi ikke længere har kontrol. I det ukontrollerbare rum griber vi med andre ord til ønsketænkning, for at kunne ændre på det, der er udenfor vores rækkevidde.
Jeg tror, at alle gør sig skyldige i at gribe til magi en gang i mellem. Selv den mest rationelle og ateistiske naturvidenskabsmand støder på fænomener, der er udenfor intellektuel rækkevidde; naturen, døden, kærligheden etc. efterlader os magtesløse og uforstående. Hvem har ikke krydset sine fingre, når noget stort var på spil? Hvem kan undslippe reklamens magiske magt (at jeg bliver som mit idol, hvis blot jeg bruger samme magiske vare som han)? Vores kultur hylder nok det rationelle og kausalt logiske, men (for nu at lyde som Lars von Trier i Riget) underneden er der en urgammel malstrøm af magi og overtro.
Øhm ja... Jeg ved ikke lige hvorfor, men der var engang hvor dette emne optog mig meget; nu lader jeg det stikke underligt flagrende ud på denne i forvejen overbelæssede blog ting. Måske skyldes min publicering, at tiden måske snart er moden for, at man igen begynder at se på de primitive strukturer i hjernen? At se på og at anerkende, at vi ikke så rationelt indrettede? Når nu verden, som vi er en del af, ikke er logisk, ja så synes det måske ikke så underligt, at vi af og til griber til irrationelle forklaringsmodeller og rituelle handlinger.
tirsdag den 8. november 2011
Inger Christensen synger
Inger Christensen synger
En konge satte lyd til en dronning. Nu er Inger Christensen foreviget på Forfatterstemmer
TAK til Morten Søndergaard!
Inger Christensen synger
En konge satte lyd til en dronning. Nu er Inger Christensen foreviget på Forfatterstemmer
TAK til Morten Søndergaard!
Inger Christensen synger
Abonner på:
Opslag (Atom)